Flash
Direktør Per Sand Jensen startede som nyudlært mekanikersvend i 1969 med at sælge biler under åben himmel fra en plads på Nørrevænget i Silkeborg.
Konjunkturerne var gunstige og efter 3 år blev det nødvendigt at flytte forretningen til bedre forhold på Viborgvej 12 – overfor den nuværende placering.
Den første brugte Porsche skabte telefonstorm...
Den første brugte importerede Porsche skabte telefonstorm, og Per Sand Jensen var ikke sen til at følge succesen op med import af nyere Mercedes-biler. Med denne blev der skabt en helt ny kundekreds, som gennem årene er vokset støt og roligt.
Forretningen blev udvidet med bygninger og grund på den modsatte side af vejen, Viborgvej 7-11. Senere flyttede hele virksomheden over på "den anden side", og i 1987 blev det nuværende glas-bilhus opført. En efterfølgende udvidelse har gjort, at adressen i dag strækker sig fra Viborgvej 3 til 15.
Efter den første oliekrise i begyndelsen af 70’erne opbyggede Per Sand Jensen, sideløbende med bilforretningen, en betydelig forretning baseret på salg af nye og brugte motorcykler med et salg på 800 stk. om året. Motorcykelforretningen fik i 1991 egne flotte lokaler på Viborgvej 13, og figurerede en overgang som landets største.
Tiderne skiftede – stabiliserede konjunkturer og benzinpriser fik atter kunderne til at vende sig mod 4-hjulet transport.
I dag fremstår Sand Jensen Automobiler A/S som en unik bilforretning i Danmark med tilhørende udstyrsbutik, værksted, klargøringsafdeling og malerafdeling.
Grundlægger og bestyrelsesformand Per Sand Jensen.